Indledning
Mange it-projekter fører ikke til de effekter, kunden søger at opnå. Fra kundens synspunkt er sådanne projekter hele eller delvise fiaskoer, men leverandøren kan ikke desto mindre have opfyldt sin kontrakt ved at levere den specificerede systemfunktionalitet. Effektdrevet it-udvikling – vores bud på en afhjælpning af denne situation – supplerer funktionelle systemspecifikationer med specifikationer af de effekter, kunden ønsker at opnå, og målinger af, hvorvidt disse effekter opnås i faktisk brug af systemet. Formålet med at gøre måling af specificerede effekter til en del af it-projekter er at etablere og fastholde et fokus på det mål, som it-systemet er et middel til at opnå og at gøre den organisatoriske implementering af systemer til en integreret del af it-projekter. Vi forestiller os, at et fokus på ønskede effekter vil lette kundens deltagelse i it-projekter, og at leverandøren vil kunne udvide sit forretningsområde til også at inkludere organisatorisk udvikling.
Effektdrevet it-udvikling er en effektdrevet, brugerinvolverende og eksperimentel strategi til styring af store og langvarige udviklings- og implementeringsprojekter. Som følge af sådanne projekters omfang og betydning sigter effektdrevet it-udvikling på at etablere et strategisk partnerskab karakteriseret ved tillid, gensidig læring og samarbejde mellem kunde og leverandør. Effektdrevet it-udvikling er kendetegnet ved at fokusere (a) på effekter frem for produkter og processer, (b) på måling frem for forventninger og estimater og (c) på effektbaserede specifikationer frem for funktionalitetsbaserede specifikationer. Med udgangspunkt i disse tre kendetegn udvikler kunde og leverandør it-systemer med dokumenteret nytteværdi og målbare effekter på det arbejde, systemerne støtter. Effektmålinger er et vigtigt redskab i kundes og leverandørs gensidige afstemning af, hvor langt de er nået. Sådanne effektmålinger er formative, og i løbet af et større projekt vil der gennemføres flere af dem.
Vi tror, effektdrevet it-udvikling er generelt anvendelig i forbindelse med store it-projekter, men især for komplekse og forretningskritiske projekter. I vores hidtidige arbejde med udviklingen af effektdrevet it-udvikling har vi fokuseret på udviklingen og indførelsen af elektroniske patientjournal (EPJ) systemer i sundhedsvæsenet. Det har vi gjort, fordi udviklingen og indførelsen af de forskellige moduler i et EPJ-system i øjeblikket er et fremtrædende eksempel på et stort og komplekst it-projekt, og fordi kompleksiteten vedrører både de tekniske og de organisatoriske aspekter af EPJ-systemer. Derudover er der et markant behov for at få – og kunne dokumentere – nytteværdi af EPJ-investeringerne. Dette behov forstærkes af dårlige erfaringer fra tidligere projekter baseret på en lineær udviklingsmodel og med utilstrækkelig opmærksomhed på systemernes organisatoriske implementering. Effektdrevet it-udvikling synes således at fokusere på problemstillinger, der er højst aktuelle i forhold til EPJ-systemer.
Arbejdet med effektdrevet it-udvikling startede i 2004 og foregik til og med 2007 i regi af HealthcareIT-projektet. Fra 2008 er arbejdet fortsat i regi af SourceIT-projektet. I dette kapitel redegør vi for erfaringerne med effektdrevet it-udvikling i perioden 2004-2009, og vi diskuterer status for vores forskningsspørgsmål. Kapitlet starter med en beskrivelse af effektdrevet it-udvikling, og dernæst gives en oversigt over de fire empiriske projekter, hvor vi har arbejdet med at udvikle og anvende effektdrevet it-udvikling. Projekterne er gennemført af forfatterne i samarbejde med Anders Barlach og Maren Granlien, begge PhD-studerende på RUC, og henholdsvis finansieret af CSC Scandihealth og samfinansieret af Region Sjælland og RUC. I alle fire projekter har leverandøren været CSC Scandihealth; kunden har i tre projekter været Region Sjælland og i et projekt en større kommune. Efter oversigten over projekterne diskuterer vi de hidtidige erfaringer i forhold til vores forskningsspørgsmål og udpeger fokusområder for det videre arbejde med effektdrevet it-udvikling.